Funktionel adskillelse og intern overvågning i N1

På denne side kan du finde programmet for intern overvågning, seneste årsindberetning, materiale om ledelsens habilitet og oversigt over aftaler med forbundne foretagender. N1 er ejet af Norlys-koncernen, som også har konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter. For at sikre en klar adskillelse mellem N1 og resten af koncernen har vi sikret funktionel adskillelse og et internt overvågningsprogram. Den funktionelle adskillelse sikres blandt andet via en række habilitetskrav til ledelsen i N1. Vores interne overvågningsprogram beskriver vores tiltag for at forhindre diskriminerende adfærd og omfatter de specifikke forpligtelser, som N1's ledelse, medarbejdere og rådgivere skal følge.

Gennemsigtighed med funktionel adskillelse og intern overvågning

God energi bygger på gensidig tillid mellem os, vores kunder og samarbejdspartnere. Derfor ønsker vi gennemsigtighed. Her kan du læse om, hvordan vi sikrer klar adskillelse mellem N1 og resten af koncernen med funktionel adskillelse og intern overvågning. Vi følger reglerne og forebygger dermed diskriminerende adfærd ved at have fastlagte rammer for vores beslutninger, så de forbliver uafhængige og neutrale.

Herunder finder du links vedr. den funktionelle adskillelse og den interne overvågning hos N1.

Funktionel adskillelse

Program for intern overvågning

Programmet beskriver, hvordan N1 opretholder retlig og funktionel adskillelse fra resten af koncernen, så der sikres lige vilkår for alle elnetkunder og øvrige aktører med elaktiviteter. Det omfatter organisatoriske rammer, generelle og konkrete tiltag for at undgå diskriminerende adfærd samt beskrivelse af den kontrol der laves med programmet.

Læs hele programmet her
Årsberetning

Seneste årsberetning vedr. Intern overvågning

I N1 fører vi løbende kontrol med, at vi overholder vores forpligtelser som netselskab. Som et led heri sender vi hvert år en årsberetning til Forsyningstilsynet, der beskriver hvordan vi gennemfører overvågningsprogrammet i hverdagen, eventuelle ændringer til programmet, den foretagne kontrol samt den overvågningsansvarliges uafhængighed.

Seneste årsberetning for N1 A/S
Arbejdsdeling

Arbejdsdeling mellem direktion og bestyrelse

I N1 har vi i forretningsorden for bestyrelsen og direktørinstruksen defineret det mandat, der er givet til direktøren samt hvilke krav og forpligtelser, den samlede ledelse er underlagt. Det giver således et billede af arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion samt indblik i, hvordan ledelsens uafhængighed sikres.
På vores oversigt over ledelsen i N1 er det markeret hvilke bestyrelsesmedlemmer, der opfylder de udvidede habilitetskrav, der kræves for minimum 2 medlemmer af bestyrelsen. Oversigten findes på ”Om N1/Organisation.

Læs forretningsorden for bestyrelsen i N1 A/S
Bekendtgørelsen

Reglerne for funktionel adskillelse og intern overvågning

I bekendtgørelsen for intern overvågning og bekendtgørelsen for netvirksomhedsaktiviteter, kan du læse mere om de regler vi følger i N1.

Læs bekendtgørelse om intern overvågning

Oversigt over N1's aftaler med forbundne foretagender

N1 har alle nødvendige kompetencer til at håndtere eltekniske opgaver og sikre uafhængig drift og ledelse. For at optimere driften køber N1 støttefunktioner og varer fra forbundne foretagender. Aftaler med forbundne foretagender følger OECD's guidelines for transfer pricing og Elforsyningslovens §46, hvilket sikrer at alle aftaler indgås på markedsmæssige vilkår.

I 2023 udgjorde direkte viderefaktureringer af omkostninger fra eksterne leverandører en væsentlig del af den samlede afregningssum fra tilknyttede virksomheder.

I tabellen herunder kan du læse om N1’s aftaler med forbundne foretagender.

Aftaler med forbundne foretagender i 2023